Billig og farlig
Fodbremsen er dårlig, og håndbremsen er ikke bedre. En børnecykel til de 5-8-årige er i årevis blevet solgt hos Harald Nyborg. Men efter en sikkerhedstest i det svenske forbrugerblad Råd & Rön overvejer byggemarkedet at stoppe salget af cyklen.
Fod- og håndbremser lever ikke op til sikkerhedsstandard
I testen får cyklen Greenfield Chica 20” bedømmelsen ’dårlig sikkerhed’, fordi hverken fod- eller håndbremser lever op til kravene i en ny europæisk sikkerhedsstandard for cykler. Det kommer bag på Harald Nyborgs indkøbschef, Mogens Thomsen.
”Resultaterne overrasker mig, fordi det er en cykel, vi uden problemer har solgt i cirka fire år. Man må huske, at pris og kvalitet hænger sammen, men det er klart, at hvis cyklen ikke opfylder de gældende sikkerhedskrav, så vil vi trække den tilbage fra markedet,” siger han. Mogens Thomsen vil nu undersøge sagen nærmere.
Læs mere på taenk.dk. 18.02.2008. 08:54 |